Sådan finder I ud af, hvorfor wi-fi’et driller

Når wi-fi’et driller på kontoret, er det næsten altid det samme forslag, der kommer først: Vi sætter et accesspoint mere op. Et accesspoint er den lille boks i loftet eller på væggen, som computere og telefoner kobler sig på.

Nogle gange løser det problemet. Andre gange bliver forbindelsen langsommere end før, selvom der nu hænger mere udstyr i loftet. Det kommer an på, om I mangler dækning eller kapacitet, og det kan I selv finde ud af med en telefon på fem minutter. Testen står længere nede, efter en kort forklaring på forskellen.

Hvad forskellen er på dækning og kapacitet

Dækning handler om, hvorvidt signalet når frem til der, hvor I sidder. Betonvægge, etageadskillelser og metal tager meget af signalet, så et hjørne langt fra det nærmeste accesspoint kan have en svag forbindelse, uanset hvor få der er på netværket.

Kapacitet handler om, hvor mange der skal deles om forbindelsen. Wi-fi minder om en samtale rundt om et mødebord: Groft sagt kan kun én tale ad gangen på samme kanal, og de andre venter på deres tur. Er I få, mærker ingen det. Er I mange, bliver ventetiden lang, også selvom signalet er stærkt i hele lokalet.

Hvorfor et accesspoint mere kan gøre det langsommere

Forestil jer, at der allerede er godt signal i et lokale, og at der kommer et ekstra accesspoint op. Står det på samme kanal som det første, er der stadig kun én samtale at dele, og nu skal de to accesspoints også vente på hinanden. Alle computere og telefoner på begge to kommer i samme kø.

Det sker især på 2,4 GHz, den ældste af wi-fi’ets frekvenser, hvor der kun er få kanaler, som ikke forstyrrer hinanden. Flere accesspoints kan sagtens give mere kapacitet, når de står på hver sin kanal og er skruet ned, så de ikke råber hen over hinanden. Det kræver, at de er sat op til at arbejde sammen, og det er de sjældent, hvis der bare bliver sat en ekstra boks op ved siden af den gamle.

Hvem jeres accesspoints også skal dele luften med

I køen står også alt det i nærheden, som I ikke selv har sat op. Et accesspoint lytter, før det sender, og er kanalen optaget, venter det. Det gælder især tre ting.

Når naboen bruger samme kanal

Naboens wi-fi når tit ind til jer gennem væggen. Står det på samme kanal, venter jeres accesspoint på naboens trafik, og naboens venter på jeres. I et erhvervshus med flere lejere kan der være mange af dem.

Når bilerne på parkeringspladsen har wi-fi

Mange nyere biler har deres eget wi-fi. Holder de lige uden for vinduet, optager de kanalen på samme måde som naboens netværk.

Når headsets sender på 2,4 GHz

Trådløse headsets med en lille USB-modtager og Bluetooth-headsets sender også på 2,4 GHz. De er ikke en del af wi-fi’et, så accesspointet kan ikke aftale noget med dem og oplever dem som støj. Ét headset betyder sjældent noget, men tyve på samme kontor kan godt mærkes.

Sådan ser de to problemer ud i hverdagen

Når scannerne falder af ved porten

Et lager er svært at dække med wi-fi. Reoler i metal og paller med varer tager signalet, og dækningen ændrer sig med, hvor fyldte reolerne er. Derfor kan håndscannerne virke fint den ene uge og falde af ved porten den næste, uden at nogen har rørt ved netværket.

Scannere holder desuden ofte fast i det accesspoint, de startede på, længe efter at et andet er kommet tættere på. Det er et dækningsproblem, og her kan et accesspoint mere eller en bedre placering af dem, I har, hjælpe.

Når der sidder femten bærbare i mødelokalet

Mødelokalet virker fint, når to kolleger sidder derinde. Til afdelingsmødet sidder der femten med hver sin bærbare, flere er på Teams, og en enkelt har slået hotspot til på sin telefon, fordi det føltes langsomt. Hotspottet er et lille wi-fi-netværk for sig selv, som sender i samme luft som kontorets, så køen bliver kun længere.

Hele lokalet har fuldt signal, og billedet på Teams hakker alligevel. Det er et kapacitetsproblem, og et ekstra accesspoint på samme kanal vil gøre det værre.

Sådan måler I selv, om det er dækning eller kapacitet

Testen kræver en telefon på jeres wi-fi og en hastighedsmåling, fx på fast.com eller speedtest.net. Slå mobildata fra imens, så I er sikre på, at det er wi-fi’et, I måler på.

Hvad der hjælper, når I ved, hvad det er

Når I mangler dækning

Det er en god idé at starte med de accesspoints, I allerede har. Hænger et af dem inde i et skab, bag en reol eller på den anden side af en betonvæg, kan det være nok at flytte det. Hjælper det ikke, er et ekstra accesspoint den rigtige løsning, og så betaler det sig at måle, hvor det gør mest gavn, før der bliver boret i loftet.

Når I mangler kapacitet

Her er der som regel noget at hente, før I køber nyt. Det første er at tjekke, at jeres accesspoints står på hver sin kanal. Det næste er at sætte kabel i det, der står fast, fx printere, skærmen i mødelokalet og stationære computere, så de ikke fylder i køen. Det hjælper også, at bærbare og telefoner bruger 5 GHz, hvor der er langt flere kanaler, og hvor Bluetooth og de fleste headsets ikke forstyrrer. Er det stadig for lidt, kan det være tid til flere accesspoints, der er planlagt til at dele lokalet mellem sig.

Hvad I kan tage med til den, der passer jeres netværk

Målingerne kan I bruge, uanset hvem der passer jeres netværk, også hvis det ikke er os. Hvor det driller, hvornår på dagen, og hvad telefonen viste, gør det meget nemmere at finde årsagen end en besked om, at wi-fi’et er langsomt. Vi har skrevet mere om det i indlægget om, hvordan I beskriver en IT-fejl.